Skattergade Beboerforening

Beboerforeningen i en af Svendborgs ældste gader

KAPITEL 1

Skattergade i Svendborg - med rødder tilbage i byens historie.

Mange har gennem tiderne filosoferet over byens alder. Men i grunden er en tidsfastsættelse af en by's tilblivelse jo ikke mulig, Det er en kendsgerning, at her har levet mennesker i stenalderen, og endnu tidligere. Arkæologerne fortæller om større eller mindre bosættelser spredt vidt omkring -i det sydfynske område ligesom i resten af vores frugtbare og smukke land.

Og det er ikke så underligt. Man bosatte sig naturligvis hvor man var tæt på jagten i skovene, fiskene i vandet, frisk ferskvand fra gode kilder, byggematerialer til huse og skibe fra skovens tømmer, -og hvor man var passende beskyttet mod indtrængende fjender, -som måske også søgte nye bostæder.

Et sådant sted var den lille vig i Sundet. Et stormfuld og regnvåd nat har to forkølede fiskere i deres udhulede træstamme -eller primitive jolle søgt læ her for natten -og forstået, at her var godt at være, bedre end det de kom fra. Og et par år efter lå her 10-15 huse, beboet af deres 'stamme', -deres familier og frænder.

Vi kan naturligvis ikke lokalisere disse bebyggelser, -og landskabet så iøvrigt ganske anderledes ud dengang. Geologerne kan fortælle, at det vi i dag kender som det sydfynske øhav i slutningen af stenalderen stort set var oversvømmet.

Men havet har meget langsomt trukket sig tilbage til et niveau, som vi kender det i dag. Og det gav grobund for en bydannelse, som igennem tusinder af år udviklede sig til hvad vi har idag.

Iøvrigt var Svendborgs renovationsvæsen ikke helt så velfungerende dengang. Man smed simpelthen affaldet ud på jorden - udenfor boligen, - og det hobede sig op og skabte en veritabel terrænstigning i de ældste tider. Når et hus brændte ned eller skulle erstattes af et nyt hus, byggede man 'lidt højere oppe' så det passede med det aktuelle gadeniveau. Det ses tydeligt ved Nicolai Kirke fra 1100-tallet, som angives at være bygget på en lille bakke, og i dag ligger 1-1,5 meter under gadeniveau, - eller på udgravninger ved Klosteret, hvor man skulle 1,5 meter ned for at finde indgangsdøren. Der er i flere udgravninger gennem tiderne fundet gadebelægninger langt under de nuværende, som kan bevidne denne langsomme terrænhævning.

Ligesom byens alder, har navnet været diskuteret. Der har været mange teorier, men vi tænker med nutidige øjne og øren og opfatter navngivningen af 'den nye by' som den ville have fundet sted i dag. Sådan var det naturligvis ikke. Der var mange flere dialekter end idag, -hver stamme talte med sit sprog. Begrebet kommunikation var ikke udbredt udenfor et lille isoleret område, og man bevægede sig ikke meget rundt i terrænnet. Men i markedscentre og begyndende bydannelser begyndte dialekterne langsomt at smelte sammen til et fælles sprog.

Hvis vi prøver at oversætte de mange muligheder, Swinesund, Suensborg, Svinsborg, Svinaborg osv, kommer vi til stort set samme navn.

Sidste led I bynavnet ‘borg’ refererer ikke nødvendigvis til en ridderborg med tårne og skydeskår, som vi kender dem fra nyere film og TV-serier. Det betyder lige så sandsynligt blot ‘bo’, ‘by’ eller ‘bosættelse’. Her har altså ikke nødvendigvis ligget en egentlig borg i moderne forstand.

Det var også ret tidligt hyppig kontakt sydpå til de nordtyske byer og handelscentre, og også sprogligt har det påvirket, både det sydfynske og det danske som helhed.

Sprogforskere har sandsynliggjort en svensk påvirkning på dialekten på den sydlige del af Ærø, -som divergerer lidt fra den nordlige del. Svenskerne var ret langt fremme i skoene I den vestlige del af Østersøen –og i handelscenteret i Hedeby (Schleswig) i den tidlige vikingetid. De gamle dialekter på Tåsinge, -og der er flere, -var påvirket fra Venderne, som på flere måder har sat sine spor på Øen.

Pointen er, at de mange stave- og udtalemåder af byens navn meget vel kan have været gældende samtidigt, -alt efter hvilken dialekt, som nu annekterede navnet.

I dag hedder byen Svendborg. Lad os holde fast I det.

v/Henrik Fog-Møller

Dette er et fantasi-billede af et meget tidligt Svendborg.
Området er overvejende skovklædt, Dronningemaen og Gravvænget er stadigt saejlbart. Vandløbene, især Byens bæk, repræsenterer større åbne vandløb, som senere kommer til at indgå i byens befæstelse. Der er små begyndende bosættelser fortrinsvis langs de beskyttede vige.

FORTSÆT TILNÆSTE KAPITEL

Kommentarer

15.01.2020 08:57

Carl Møller

For 6000 år siden (Ertebølletiden) sidst i jægerstenalderen lå kystlinjen hvor den nuværende 4 m kurve er nu. Ved overgangen til bronzealderen var kystlinjen ca som nu.

10.01.2020 18:32

Vivi Gedde

Omvendt: Øhavet var landfast med Fyn efter istiden i stenalderen og blev så oversvømmet, når isen smeltede. Dvs. stenalderfolk boede der, hvor der i dag er hav.