Kontakt

Bliv medlem af

Skattergade Beboerforening

Et medlemskab iSkattergade Beboerforeninger for nuværende og tidligere beboere og næring- og erhvervsdrivende i Skattergade.


Skattergade er en af Svendborgs ældste gader med en spændende historie, smuk med sine gamle, kulørte huse og de malede døre - og blandingen af ejere, lejere og erhverv.


Her er et helt specielt fællesskab, vi hjælper hinanden, hvor vi kan og hygger os sammen.


Efter BaneDanmark 2010 delte gaden i to, stiftedes i 2011 Skattergade Beboerforening.


Efter foreningens etablering har der udviklet sig et unikt sammenhold blandt gadens beboere. Mange traditioner er skabt og forskellige arbejdsgrupper har set dagens lys, så vi sammen kan sørge for, at Skattergade stadig er den specielle gade, som vi ønsker den skal være.


Hvert år holder vi sommerfest den 2. lørdag i august. Festen holdes i en af gadens haver og er hyggelig og fornøjelig, gå blot ind på hjemmesiden og se fotos fra de tidligere fester.


Vi har også nedsat en gruppe, der har kontakt til myndighederne i forbindelse med åbning af en ny overgang over jernbanen, og helt naturligt har den gruppe fået navnet Udenrigsgruppen”.


Vi har lavet denne hjemmeside, hvor der er sidste nyt om, hvad der sker i Skattergade, og vi har også en Facebookside, Instagramside, samt en Twitter-side. Dyk ned i dem også, der er masser om Skattergade.


Skattergade er en af byens ældste gader, og hvad er så mere naturligt end at skrive gadens historie. Det er vi også i gang med, og de første beretninger om gadens historie er allerede at finde HER,og der er mange flere spændende beretninger på vej, både om gadens huse, om værtshusene, der lå i gaden i 1900-tallet (det er saftige historier, kan vi godt love), om forretninger og virksomheder i gaden og også en historie om at være barn i gaden i 1950’erne.


Der er nedsat en Madgruppe, der sørger for at arrangere fællesspisning hver måned (undtaget juli og august). Det foregår som regel på Færgegården, og her mødes vi og snakker om, hvad der sker i gaden, og indimellem er der indlæg fra personer eller  organisationer udenfor Skattergade, hvis det har interesse for gaden.


Sidst, men ikke mindst, så har vi også en “Aktionsgruppe”, der hvert år den 11. juli kl. 11:00 arrangerer aktionen ved den tidligere jernbaneovergang, hvor vi markerer årsdagen for lukning af jernbaneovergangen i 2010, der betød at Skattergade blev delt i to.


Det sker med taler, musik og sange!


Hvis man vil være medlem, kan man sende en mail til foreningen HERFRA


Vi har brug for:


   Dit fulde navn

   Adresse, Husnummer og evt. etage

   Telefonnummer(vi foretrækker mobil-nummer til SMS'er)

   Mail-adresse


Når du melder dig ind i foreningen, giver du samtidig foreningen dit samtykke til, at den må opbevare dine data, som den bruger til kontakten til dig i forbindelse med bl.a. information om og invitationer til diverse begivenheder, som foreningen skønner har interesse for dig.


Du skal også tage stilling til, om du vil være med på fotos på hjemmesiden. Se hjemmesiden vedr. foreningens persondatapolitik.


Medlemskontingentet er kr. 125,00 om året pr. person forfalder til betalingden 1. januar og betales senest 31. januar til:


  1. Sydbank, 6840 1364416 eller
  2. kontant til kasserens postkasse, Skattergade 1B, Bjarne Laustsen


Medlemslisten bliver hvert år i februar måned - forud for generalforsamlingen i marts - gennemgået af bestyrelse.


Før et bestyrelsesmøde modtager alle en dagsorden, og man er velkommen til at sende forslag til formanden en uge før mødet. Der udsendes et referat efter møderne til alle, der har opgivet mailadresse og referater findes på hjemmesiden.


På den stiftende generalforsamling blev det besluttet, at bestyrelsen kan invitere hele foreningen til debatmøde, når betydningsfulde emner i gadens interesse dukker op.

 
 
 
 
 
Indmeldelse
Vil gerne ha' kontakt